DK Medier udvikler verdens hurtigste web-sider

Det går vanvittigt hurtigt, når siderne loader med DK Mediers nye teknik kaldet Blizzload.

På dette link kan du selv teste hastigheden ved at klikke lidt rundt på de forskellige rubrikker under artiklen.

I en pressemeddelelse oplyser it-chef på DK Medier, Martin Wegeberg, der har udviklet systemet, at han i øjeblikket tester Blizzload på siderne etspadestikdybere.dk og dknyt.dk.

–  Resultaterne er ganske overbevisende. Vi er i perioder oppe på hastigheder, hvor vores sites indlæses hurtigere end 99 pct. af alle sider i verden. Og vi er ikke færdige med at optimere og finjustere endnu, siger Martin Wegeberg i pressemeddelelsen.

Når Martin Wegeberg er færdig med de sidste test, vil DK Medier tilbyde en række udvalgte samarbejdspartnere, at de kan få installeret Blizzload.